Hos CuraC tilbyder vi familiebehandling med udgangspunkt i en helhedsorienteret og ressourcefokuseret tilgang. Vi arbejder målrettet med at styrke familiens samlede trivsel og samspil – med fokus på både det enkelte familiemedlem og de relationer, der binder familien sammen.
Med afsæt i Barnets Lov §32, stk. 1, nr. 5, tilrettelægger vi både forebyggende og indgribende indsatser, tilpasset familiens aktuelle behov. Indsatsen bygger på en faglig tilgang med rødder i neuroaffektiv udviklingspsykologi og mentaliserings teori. Vi møder familien med anerkendelse, nysgerrighed og tydelighed. Gennem systematiske samtaler, observationer og praktisk støtte fokuserer vi på at styrke forældrekompetencer, forbedre samspillet i familien samt etablere bæredygtige strukturer i hverdagen. Målet er altid at understøtte forandring og udvikling indefra – med respekt for familiens egenart og ressourcer.
CuraC har særlig ekspertise i at arbejde med familier med anden etnisk baggrund. Med mangeårig erfaring i feltet og indgående kendskab til kulturelle normer, værdier og familiedynamikker, tilbyder vi en målrettet indsats, der skaber tryghed og tillid – også i familier, hvor fx æresbegreber, religiøs praksis og sproglige barrierer spiller en central rolle i opdragelsen og i mødet med det offentlige system.
Denne indsigt gør det muligt for CuraC at etablere en mere meningsfuld og bæredygtig familiebehandling, hvor kulturel forståelse og pædagogisk faglighed går hånd i hånd. Erfaringen viser, at denne tilgang samtidig understøtter øget integration, styrker forældrekompetencer og bidrager til et mere effektivt og respektfuldt samarbejde mellem familien og kommunen.
CuraC arbejder altid med blik for konkrete mål og progression, i tæt samarbejde med kommunen og øvrige aktører. Vi vægter tydelig dokumentation, tværfagligt samarbejde og kontinuitet højt – og tilbyder både individuelle samtaler, familieforløb og netværksinddragelse, alt afhængig af familiens behov og kommunens bestilling.
Vi tror på, at forandring opstår, når mennesker bliver mødt med forståelse, faglighed, tillid og nærvær. Vi ved, at kulturel indsigt og sproglig sensitivitet kan være nøglen til netop dét – især i familier, hvor systemet kan opleves som komplekst og svært tilgængeligt.